Altertavlen på sydvæggen i Døves Kirke er en fresko, det vil sige malet direkte på en mur og billedet forestiller
‘Den kanaanæiske Kvinde’, udført i 1929 af Johan Thomas Skovgaard og Viggo Madsen efter forlæg af Joakim Skovgaard.

Matt. 15, 22-23, ny oversættelse:
Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: »Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.« Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: »Send hende væk! Hun råber efter os.«


Den kanaanæiske kvinde var en mor der blot ønskede det bedste for sit barn, ligesom hos så mange forældre. Barnet blev pludselig syg og blev ved med at være syg, selvom moderen prøvede alt, så barnet kunne blive rask igen, men intet af helbredelses muligheder hjalp. Hun råbte endda til Gud, selvom hun ikke var troende og hun havde heller ikke ret til at søge frelse, mente man.
Men moderen søgte alligevel Jesus som et sidste forsøg på at helbrede sit barn og da hun greb i ham og råbte om hans hjælp. Da Jesus så, at moderen var parat til at leve som en hund der spiste krummerne som faldt fra de riges bord, parat til ikke at kræve retfærdighed, var Jesus parat til at frelse hende. For moderen har lige ret til frelse som alle andre, da alle har ret til Guds kærlighed.