DE DØVES KIRKE...Europas ældste kirke på døve præmisser
image
image


Tegnsprog tales ikke bare med hænderne, men med alle til rådighed stående midler, dvs. mimik, hænder, arme, hele kroppen. Døves tegnsprog omfatter flere tusind tegn. Dansk tegnsprog er et selvstændigt sprog med sin egen grammatik og opbygning, som er meget forskellig fra dansk. Derfor kan man ikke tale dansk og tegnsprog samtidig.

Sproget tegnsprog er opstået især i familier med døve i flere generationer og på døveskoler. Tegnsprog er ikke bevidst konstrueret af bestemte personer.

Derudover så findes der mange forskellige nationale tegnsprog, som ikke er indbydes forståelige.
Så lad os derfor bare udrydde en almindelig misforståelse med det samme: Tegnsprog er ikke internationalt.

Der er over 2000 forskellige tegnsprog i verden - og alle er de lige så udtryksfulde og nuancerede som talte sprog, blot med den forskel, at tegnsprog er visuelle sprog som udrykkes med bevægelser, gestus og mimik.

Lidt mere om dansk tegnsprog: http://deaf.dk/node/208

Tegnsprog har også eget skriftsprog, som hedder transskription. Det er dog ikke noget som døve lærer som skriftsprog i skolen.
Transskription bruges når man skal forske og analysere selve tegnsproget. Og derved beskrive hvordan tegnsprog skal udtrykkes i forhold til enkelte ord.


Her er der eksempler på hvordan transskripttion ser ud, når det drejer sig om indgansbøn. Det ser meget anderledes ud.
 

 


Indgangsbøn

Lad os alle bede!
Herre, jeg er kommet ind i dit hus for at høre,
hvad du vil tale til mig.
Opluk nu ved din Helligånd mit hjerte,
så jeg af dit ord kan lære at angre mine synder,
tro på Jesus Kristus og hver dag styrkes og
bevares i denne tro.

Indgangsbøn på dansk tegnsprog

AL+m-h BEDE /
AL+m-v BEDE
lad os bede
nik
HERRE PEG+mho / PEG+c IND PEG+cn SIN+mho HUS /
HUS
herre ind din hus
ÅRSAG VIL-GERNE
*

SE+mho FORTÆLLE+c+mho HVAD /
FORTÆLLE+c+mho HVAD
se fortælle hvad

BØNFALDE+mho SIN+c HJERTE / SIN+mho HELLIG ÅND
BØNFALDE+mho HJERTE HELLIG
mit hjerte din Helligånd

LUKKE-OP+hjerte /
LUKKE-OP+hjerte
åbne
nik
HVER-DAG SIN+mho ORD+mho UNDERVISE+ho+c /
UNDERVISE+ho+c---
hverdag din ord

nik
SIN+c SYND FORTRYDE /
------------------------------------
så min synd fortryde

PEG+c TRO PEG+mho JESUS KRISTUS PEG+mho / AMEN /
JESUS AMEN
jeg tror på Jesus Kristus Amen




Tegnsprog er et selvstændigt sprog

Tegnsprog er lige så udtryksfuldt og nuanceret som talte sprog

Tegnsprog er et visuelt sprog

Tegnsprog består af håndstillinger, hoved- krops- og håndbevægelser, mimik og blik

Tegnsprog er det bedste sprog døve, hørehæmmede og cochlear implanterede kan lære ad naturlig vej

Tegnsprog er ikke internationalt